Sådan netværker du, så det gavner din virksomhed

Kort svar – Sådan netværker du som selvstændig eller ejerleder: Afklar først, om du søger sparring, henvisninger eller samarbejdspartnere. Vælg derefter ét eller to relevante netværk, deltag regelmæssigt, bidrag til andre, og følg op efter møderne. Netværk giver typisk udbytte over tid – ikke fra ét enkelt møde.

At netværke betyder at opbygge relationer til andre erhvervsfolk, som du kan sparre med, lære af og henvise til og som kan henvise til dig. For ejerledere, selvstændige og iværksættere er et professionelt netværk ofte en direkte vej til erfaringsudveksling, nye samarbejdspartnere og opgaver, der kommer via anbefalinger.

Hvad vil det sige at netværke som virksomhed?

Når du netværker som selvstændig eller leder, repræsenterer du ikke kun dig selv, men også din virksomhed og din karriere. Formålet er derfor et andet end for jobsøgende. Du søger typisk sparring på ledelse og drift, henvisninger til nye kunder, samarbejdspartnere til opgaver, du ikke løser alene, og viden om, hvad der rører sig i din branche og din by.

Dine kontakter fordeler sig i flere lag. Det personlige lag rummer kunder, leverandører, din revisor, din bankrådgiver og tidligere kolleger. Det formelle forretningsnetværk er de fora, du melder dig ind i, fx en erhvervsforening eller en ERFA-gruppe. Og LinkedIn og andre online fora binder de to andre sammen mellem møderne.

Gode erhvervsrelationer bygger på tillid, og tillid opstår gennem gentagne møder, hvor folk oplever, at du er til at stole på. Derfor er relationsopbygning en langsigtet indsats og ikke en salgskanal.

Hvilke former for erhvervsnetværk findes der?

Der findes netværk for selvstændige, netværk for iværksættere og netværk for virksomheder med flere ansatte. Formerne adskiller sig på formål, forpligtelse og gruppestørrelse. Det er en god idé at kende forskellene, før du vælger.

• Erhvervsforeninger og erhvervsråd samler lokale virksomheder på tværs af brancher. Arrangementerne er ofte åbne, og formen er velegnet til lokal synlighed og nye bekendtskaber.
• ERFA-grupper er mindre, faste netværksgrupper, hvor deltagerne mødes regelmæssigt og drøfter egne udfordringer i fortrolighed. De giver dyb sparring, men kræver stabil deltagelse.
• Branchenetværk, ofte tilknyttet brancheorganisationer, giver faglig viden og indsigt i regler og udvikling i din branche.
• Iværksætternetværk henvender sig til virksomheder i opstartsfasen. Her er fokus på de første års udfordringer med forretningsmodel, økonomi og kunder. De regionale erhvervshuse vejleder iværksættere og er et oplagt sted at spørge efter relevante fora.
• Ledernetværk samler direktører og ledere om ledelse, organisation og strategi.
• Henvisningsnetværk har som udtrykkeligt formål, at medlemmerne giver hinanden anbefalinger. De har ofte faste, hyppige møder og krav om fremmøde.
• Online netværk som LinkedIn og faglige grupper er gode til at holde kontakten ved lige, men erstatter sjældent det fysiske møde, når tillid skal opbygges.

Sådan netværker du: metoden trin for trin

Hvordan netværker man som selvstændig eller ejerleder i praksis? De syv trin herunder gælder, hvad enten du er ny i en gruppe eller vil styrke dit netværk, så det giver mere for din virksomhed.

1. Afklar, hvad du vil opnå

Start med at beslutte, hvad du vil have ud af netværket, og hvilke kompetencer du kan bidrage med. Mangler du sparring, fordi du træffer beslutninger alene? Har du brug for flere lokale henvisninger? Søger du en bestemt type samarbejdspartner? Svaret afgør, hvilket forum der passer. En ERFA-gruppe giver sparring, men sjældent mange henvisninger. En erhvervsforening giver bredde, men sjældent fortrolige drøftelser.

2. Kortlæg de kontakter, du allerede har

Det er let at undervurdere, hvor mange relevante kontakter du allerede har. Skriv de vigtigste relationer ned: kunder, leverandører, rådgivere, tidligere kolleger og andre lokale virksomhedsejere. Ofte viser det sig, at den kontakt, du mangler, er én introduktion væk. Kortlægningen viser også, hvor der er huller. Udvid dit netværk målrettet dér, fx med en bestemt type samarbejdspartner, frem for at samle tilfældige kontakter.

3. Vælg få fora, og bliv i dem

Relationer bygges ved gentagne møder. Du får som regel mere ud af at deltage fast i ét eller to fora end at dukke op en gang imellem i fem. Når de andre deltagere kender dig og din virksomhed, er det dig, de tænker på, hvis en kunde spørger efter det, du laver.

4. Forbered dig før hvert netværksmøde

Se deltagerlisten igennem, hvis den er tilgængelig, og vælg to eller tre personer, du gerne vil tale med. Hav et par åbne spørgsmål klar, fx “Hvad fylder mest i din virksomhed lige nu?” eller “Hvilken type kunde er god for dig?”. Et realistisk mål som “jeg vil have tre gode samtaler” er mere brugbart end at forsøge at tale med alle.

5. Giv, før du beder om noget

Du bliver lettere husket, når du hjælper andre. Det kan være en henvisning, en introduktion til en relevant kontakt eller et godt råd fra din egen erfaring. Når du har givet noget, er det naturligt for andre at gengælde det.

6. Følg op inden for få dage

En god samtale er kun en begyndelse. Send en kort besked inden for et par dage, og henvis til noget, I talte om. Foreslå et kaffemøde, hvis der er grundlag for at tale videre, eller send den kontakt, du lovede at formidle.

7. Vedligehold og styrk dit netværk

Relationer skal plejes. Brug et enkelt system, fx et regneark eller dit CRM-system, til at notere, hvem du har mødt, hvad I talte om, og hvornår du sidst var i kontakt. Tag kontakt, når du har en reel anledning, fx en artikel, en henvisning eller et spørgsmål.

Hvilke færdigheder gør dig til en god netværker?

Nysgerrighed og evnen til at lytte

Gode netværkere stiller flere spørgsmål, end de besvarer. Når du forstår, hvad den anden virksomhed har brug for, ved du også, hvem du kan henvise til, og hvornår du selv er relevant.

Hvordan laver man en elevatortale til sin virksomhed?

En elevatortale (elevator pitch) er en præsentation på 30–60 sekunder af, hvem du er, og hvad din virksomhed gør. Som erhvervsdrivende bør den svare på tre spørgsmål: Hvad laver du? For hvem? Og hvad søger du lige nu?

Et eksempel: “Jeg driver et revisionsfirma i Vejle med fem ansatte. Vi arbejder mest for håndværksvirksomheder, der er vokset ud af at lave regnskabet selv. Lige nu leder jeg efter en IT-partner, jeg trygt kan henvise vores kunder til.” Den sidste sætning er vigtig, fordi den giver tilhøreren noget at handle på.

Evnen til at henvise præcist

En god henvisning sparer begge parter tid. Lær, hvem der er en god kunde for dine kontakter, så du kun henviser, når behov og ydelse reelt passer sammen. Upræcise henvisninger svækker tilliden hos alle tre parter.

Pålidelighed og tålmodighed

Gør det, du lover, også de små ting. Folk henviser helst til dem, de er sikre på ikke stiller dem i et dårligt lys. Den tillid opbygges over flere møder.

Hvor lang tid tager det at få udbytte af dit netværk?

Regn med, at der går flere måneder, før indsatsen giver mærkbart udbytte. Sparring kommer typisk hurtigst, fordi den kun kræver, at du deltager aktivt. Henvisninger og samarbejder kommer senere, fordi de forudsætter, at de andre kender dig godt nok til at anbefale dig.

Tidsforbruget er også værd at regne på, når du vurderer, hvordan netværket bidrager til din karriere. Et morgenmøde på to timer kan let blive til en halv arbejdsdag, når du medregner transport, forberedelse og opfølgning. Med møder hver eller hver anden uge bliver det en mærkbar investering for en selvstændig. Derfor er det fornuftigt at evaluere efter et halvt års tid: Har deltagelsen givet sparring, viden, relationer eller opgaver, der står mål med tiden?

Typiske fejl, når erhvervsfolk netværker

• At bruge netværket som salgskanal. Den, der præsenterer sit tilbud i første samtale, bliver sjældent husket positivt.
• At sprede sig over for mange fora. Ingen når at lære dig at kende.
• At møde sporadisk op. Fravær betyder, at relationerne ikke modnes.
• At glemme opfølgningen. Mange gode samtaler ender uden resultat, fordi ingen tager næste skridt.
• Kun at tale med dem, du allerede kender. Det er trygt, men giver ingen nye relationer.
• At blive i en gruppe, der ikke længere passer. Det er helt legitimt at melde sig ud, når din virksomhed har flyttet sig. Relationerne kan du bevare.

Hvornår giver et erhvervsnetværk mening – og hvornår ikke?

Et medlemskab giver typisk mening, hvis du driver virksomhed alene og mangler sparring, hvis din forretning lever af lokale anbefalinger, hvis du er flyttet til en ny by, eller hvis din virksomhed er i en fase, hvor du træffer nye typer beslutninger.

Det giver sjældent mening, hvis du forventer hurtigt salg, hvis du ikke har tid til at møde stabilt op, eller hvis medlemmerne driver virksomheder i en helt anden størrelse eller fase end din.

Spørgsmål, du bør stille, før du melder dig ind

• Hvilke virksomheder og brancher er repræsenteret i gruppen?
• Hvor ofte mødes I, og er der krav om fremmøde?
• Hvad koster det samlet, inklusive kontingent, mødegebyr og forplejning?
• Er der brancheeksklusivitet, så kun én virksomhed per branche kan være med?
• Hvordan håndteres fortrolighed i drøftelserne?
• Kan jeg deltage som gæst, før jeg beslutter mig?

Kom i gang med dit netværk

Sådan netværker du med udbytte: Det handler mindre om at være udadvendt og mere om metode. Vid, hvad du søger, vælg få fora, giv før du beder om noget, og følg op. Så bliver netværket en stabil kilde til sparring, viden og samarbejde for din virksomhed.

Vil du finde et sted at begynde, kan du se, hvilke erhvervsnetværk der findes i din by. En virksomhedsprofil på erhvervsnetvaerk.dk kan desuden gøre det lettere for lokale samarbejdspartnere at finde dig.

FAQ – Sådan netværker du som selvstændig