Er der forskel på en revisor og en bogholder
Den største forskel på revisor og bogholder er, at en bogholder står for den løbende bogføring gennem året, mens en revisor udarbejder og kontrollerer årsregnskabet, afgiver erklæringer og rådgiver om økonomi og skat. Bogholder er ikke en beskyttet titel, og kun en godkendt revisor må udføre lovpligtig revision.
Kort fortalt:
Bogholder: løbende bogføring, afstemning, moms og løn – typisk månedligt eller kvartalsvist.
Revisor: årsregnskab, revision, erklæringer og rådgivning – primært ved årsafslutningen.
Lovkrav: Aktie- og anpartsselskaber har som udgangspunkt revisionspligt, men kan fravælge revision, hvis de holder sig under bestemte størrelsesgrænser.
I praksis: Valget mellem revisor eller bogholder afhænger af virksomhedsform og størrelse, og mange virksomheder bruger begge.
Spørgsmålet om revisor eller bogholder har derfor sjældent ét entydigt svar. Mange virksomheder bruger begge dele, og valget afhænger af virksomhedsform, størrelse og de lovkrav, virksomheden er underlagt.
Revisor vs. bogholder i overblik
Tabellen viser de vigtigste forskelle, når bogholder vs. revisor sættes over for hinanden:
| Bogholder | Revisor | |
|---|---|---|
| Hovedopgave | Løbende bogføring, afstemning og moms | Årsregnskab, erklæringer og rådgivning |
| Titel | Ikke beskyttet | Godkendt og statsautoriseret revisor er beskyttede titler |
| Uddannelse | Typisk kontor- eller økonomiuddannelse | Revisoruddannelse og eksamen hos Erhvervsstyrelsen |
| Må afgive revisionserklæring | Nej | Ja, hvis revisoren er godkendt |
| Hvornår på året | Løbende – månedligt eller kvartalsvist | Primært ved årsafslutning |
Hvad laver en bogholder
En bogholder holder styr på virksomhedens daglige økonomi og sørger for, at bogføringen er ajour. Hvilke opgaver har en bogholder? De typiske opgaver er:
- bogføring af bilag og fakturaer
- afstemning af bank, debitorer og kreditorer
- momsopgørelse og momsindberetning
- lønkørsel og indberetning af A-skat
- opfølgning på ubetalte fakturaer
- forberedelse af materiale til årsregnskabet
Kan en bogholder lave momsindberetning? Ja, bogholderen kan sagtens stå for momsindberetningen og de øvrige løbende indberetninger. Bogholderen kan være ansat i virksomheden eller arbejde som ekstern bogholder for flere kunder. En ekstern bogholder er ofte en fleksibel løsning for mindre virksomheder, der ikke har behov for en fuldtidsansat.
Titlen er ikke beskyttet, og erfaringen varierer derfor fra person til person. Nogle har en kontor- eller økonomiuddannelse, mens andre har opbygget deres kompetencer gennem kurser og mange års praksis. Bogholderen afgiver ikke erklæringer på regnskabet, men bogholderens arbejde er ofte fundamentet for, at årsregnskabet kan udarbejdes korrekt og til tiden.
Hvad er en revisor, og hvad indebærer arbejdet
Revisor er ikke en beskyttet titel i Danmark. Det betyder, at alle kan kalde sig revisor, uanset om de har en relevant uddannelse eller ej.
Beskyttede titler på området
Om en revisor er formelt uddannet og godkendt af Erhvervsstyrelsen, fremgår af de beskyttede titler i revisorloven:
- Godkendt revisor – samlebetegnelsen for revisorer, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen
- Statsautoriseret revisor
Hvad er en godkendt revisor i praksis? Det er en revisor, der har bestået revisoreksamen og er godkendt af Erhvervsstyrelsen. Kun godkendte revisorer har lov til at udføre og underskrive lovpligtig revision af regnskaber for virksomheder med revisionspligt. Børsnoterede selskaber og andre virksomheder af offentlig interesse skal revideres af en statsautoriseret revisor.
Hvad laver en revisor så i praksis? Arbejdet ligger primært omkring årsafslutningen og handler om at give regnskabet troværdighed over for banker, investorer og myndigheder. Typiske opgaver er:
- udarbejdelse af årsregnskab, årsrapport og skatteregnskab
- revision af regnskabet og afgivelse af erklæringer
- rådgivning om skat, virksomhedsform og generationsskifte
- sparring ved vækst, finansiering og investeringer
Hvornår skal man have revisor – Revisionspligt og fravalg af revision
Revisionspligt betyder, at årsregnskabet skal revideres af en godkendt revisor. Efter årsregnskabsloven har aktie- og anpartsselskaber som udgangspunkt revisionspligt. Svaret på, om et ApS skal have revisor, er derfor som hovedregel ja.
Hvornår kan man fravælge revision? Et selskab kan fravælge revision, hvis det i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af disse tre grænser:
- en balancesum på 4 mio. kr.
- en nettoomsætning på 8 mio. kr.
- 12 heltidsansatte i gennemsnit
Overstiger balancesummen 50 mio. kr. i to år i træk, kan revisionen ikke fravælges – uanset de øvrige grænser. Selskaber i visse risikobrancher med en nettoomsætning på over 5 mio. kr. i to år i træk skal have en erklæring fra en revisor, selv om de ellers kan fravælge revision. Finder Erhvervsstyrelsen væsentlige fejl i årsrapporten, kan styrelsen også pålægge revision.
Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber med personlige ejere har ikke revisionspligt.
De forskellige erklæringer
Et selskab, der har fravalgt revision, kan stadig vælge en erklæring fra en revisor, fx hvis banken efterspørger det. Revisoren kan afgive disse typer erklæringer:
| Erklæring | Hvad revisoren gør |
|---|---|
| Revision | Gennemgår regnskabet grundigt og giver høj grad af sikkerhed |
| Udvidet gennemgang | Mellemform mellem revision og review for mindre selskaber |
| Review | Begrænset gennemgang med begrænset sikkerhed |
| Assistance (opstilling) | Opstiller regnskabet uden at give sikkerhed |
Digital bogføring: krav til enkeltmandsvirksomheder fra 2026
Bogføringsloven kræver, at virksomheder bogfører i et digitalt bogføringssystem og opbevarer bilag digitalt. Selskaber har været omfattet siden 2024. Fra 1. januar 2026 gælder kravet om digital bogføring også enkeltmandsvirksomheder og andre personligt ejede virksomheder med en nettoomsætning på over 300.000 kr. i to år i træk.
Kravene gælder også for bogholdere og revisorer, der bogfører for andre. Skal bogholderen bruge et registreret bogføringssystem? Ikke nødvendigvis. Bruges et system, der ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen, deler virksomheden og den eksterne bogholder eller revisor dog ansvaret for, at systemet lever op til loven. Mange vælger derfor et registreret system.
Revisor eller bogholder – hvem passer til hvilken virksomhed
Skal man have revisor eller bogholder? Det afhænger især af virksomhedsform, størrelse, og hvilken type revisorhjælp virksomheden har brug for.
Revisor eller bogholder til enkeltmandsvirksomhed: Med få bilag kan bogføringen ofte klares i et registreret regnskabsprogram, og en revisor kan bistå ved årsafslutning og skatteregnskab. Når mængden af bilag stiger, kan en ekstern bogholder overtage den løbende bogføring.
ApS under grænserne for revision: En bogholder kan stå for den løbende bogføring. Selskabet skal stadig aflægge årsrapport, og en revisor kan opstille den eller afgive en erklæring.
ApS eller A/S over grænserne: Selskabet skal have en godkendt revisor. Den løbende bogføring varetages typisk af en intern eller ekstern bogholder.
Holdingselskab: Har ofte få posteringer. Revisoren varetager ofte både bogføring og årsrapport.
Kan man have både bogholder og revisor
Ja, og det er en udbredt arbejdsdeling. Bogholderen holder bogføringen ajour gennem året, og revisoren overtager ved årsafslutningen. Bogholderen sørger for, at bilag er registreret, at konti er afstemt, og at moms er indberettet til tiden. Revisoren bygger videre på det materiale, når årsregnskabet skal udarbejdes eller gennemgås.
Jo bedre bogføringen er, jo mere enkelt bliver revisorens arbejde. Det kan derfor være en fordel at aftale tidligt, hvem der har adgang til bogføringssystemet, og hvilket materiale revisoren skal have ved årets afslutning.
Virksomhedens ledelse har dog altid det overordnede ansvar for regnskabet – også når bogholder eller revisor udfører en stor del af arbejdet.
Spørgsmål, der kan afklare behovet
Disse spørgsmål kan hjælpe med at afklare, hvilken hjælp virksomheden har brug for:
- Har virksomheden revisionspligt, eller kan den fravælge revision?
- Skal en bank, investor eller samarbejdspartner se en erklæring på regnskabet?
- Hvor mange bilag og transaktioner er der hver måned?
- Er der tid og viden internt til at stå for den løbende bogføring?
- Er der behov for rådgivning om skat, virksomhedsform eller større investeringer?
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Er en bogholder og en revisor det samme?
Nej. En bogholder står for den løbende bogføring, mens en godkendt revisor kan afgive erklæringer på regnskabet.
Er bogholder en beskyttet titel?
Nej. Det er heller ikke ordet “revisor” alene. Godkendt og statsautoriseret revisor er beskyttede titler.
Kan en bogholder lave årsregnskabet?
Ja, hvis virksomheden ikke skal have en erklæring på regnskabet. Kun en godkendt revisor kan revidere årsregnskabet eller afgive en erklæring med sikkerhed.
Kan en revisor også stå for bogføringen?
Ja. Mange revisorer tilbyder løbende bogføring. Det er især udbredt i mindre virksomheder, hvor én samarbejdspartner varetager hele regnskabet.
Hvordan kan man se, om en revisor er godkendt?
Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.
Hvad er forskellen på en bogholder og en regnskabsassistent?
Betegnelserne overlapper. En regnskabsassistent er ofte ansat i en større økonomiafdeling, mens en bogholder også kan arbejde selvstændigt for flere virksomheder.
