Kort sagt: En revisor er en økonomisk specialist, der kontrollerer virksomheders regnskaber og står inde for dem over for banker, myndigheder og samarbejdspartnere. Faget omfatter også rådgivning om skat, moms og økonomi. Titlen er ikke beskyttet, men “registreret revisor” og “statsautoriseret revisor” er. Kun de godkendte må afgive erklæringer på regnskaber med revisionspligt. De fleste ApS og A/S har revisionspligt, men små selskaber kan fravælge den under bestemte betingelser.
Behovet for professionel hjælp til økonomien varierer fra virksomhed til virksomhed. Nogle har brug for støtte til bogføring og skatteforhold, mens andre ønsker et grundigt tjek af regnskabet. Om en virksomhed skal have regnskabet revideret, afhænger blandt andet af dens selskabsform og størrelse. Selv når revision ikke er et krav, kan faglig sparring gøre det lettere at holde styr på økonomien og undgå fejl.
Hvem arbejder revisoren egentlig for
Svaret er offentligheden, selvom det er dig, der betaler. Rollen står direkte i revisorlovens § 16: “Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af opgaver efter § 1, stk. 2.” Opgaverne er revisionspåtegninger og andre erklæringer med sikkerhed, som skal bruges af andre end virksomheden selv.
Loven kræver god revisorskik. Det indebærer bl.a. professionel skepsis, integritet, objektivitet og fornøden omhu. Der er også krav om uafhængighed, så den, der kontrollerer, ikke har interesser i den virksomhed, regnskabet handler om.
Rollen gælder ikke alle opgaver. Ved erklæringer uden sikkerhed, fx assistance med at opstille regnskabet, er der ikke tale om en tillidsrepræsentant for offentligheden. Derfor har det betydning, hvilken erklæring dit regnskab får.
Netop uafhængigheden giver erklæringen værdi. Et underskrevet regnskab bliver brugt som beslutningsgrundlag af folk, der aldrig har mødt dig. Banken bevilger kredit på det, og leverandører giver betalingsfrist på det. En køber sætter pris på din virksomhed ud fra det.
Hvad laver en revisor i praksis
Ved en revision gennemgås bogføring, bilag og virksomhedens interne kontroller. Ikke hvert enkelt bilag bliver tjekket. Arbejdet bygger på stikprøver, analyser og afstemninger, rettet mod de områder, hvor risikoen for væsentlige fejl er størst. Spørgsmålet er, om regnskabet giver et retvisende billede og følger årsregnskabsloven. Konklusionen samles i revisionspåtegningen, der fungerer som et kvalitetsstempel over for omverdenen.
Revision er den grundigste erklæring, men ikke den eneste:
| Erklæring | Sikkerhed | Hvad der sker |
|---|---|---|
| Revision | Høj | Grundige kontrolhandlinger, stikprøver og afstemninger |
| Udvidet gennemgang | Begrænset, med supplerende handlinger | Analyser og forespørgsler plus udvalgte kontroller |
| Review | Begrænset | Primært analyser og forespørgsler |
| Assistance med opstilling | Ingen | Regnskabet opstilles ud fra dine oplysninger uden at blive efterprøvet |
Jo højere sikkerhed, jo grundigere arbejde kræver erklæringen. Mange små virksomheder vælger den lettere erklæring, som banken accepterer. Spørg derfor banken, før du beslutter dig.
Rådgivning: der hvor samarbejdet betaler sig
Den anden halvdel af faget er rådgivning om årsrapport, oplysningsskema, momsregler, fradrag og valg af virksomhedsform. Mange ejerledere bruger deres rådgiver til at forberede bankmøder, lægge budgetter og sammenligne nøgletal med branchen. Det samme gælder de store beslutninger som opstart, omdannelse fra enkeltmandsvirksomhed til ApS, generationsskifte og køb eller salg af en virksomhed.
En typisk fejl er kun at mødes én gang om året, når årsregnskabet skal laves. Den største gevinst kommer oftere af et kort møde, før du træffer en beslutning, end af et langt møde bagefter.
Er revisor en beskyttet titel
Nej, og det overrasker mange. Alle kan kalde sig revisor uden at have en uddannelse inden for faget. Flere sider på nettet skriver det modsatte, så det er værd at have styr på.
De beskyttede titler er registreret og statsautoriseret revisor. Begge kræver uddannelse og godkendelse fra Erhvervsstyrelsen, og under ét kaldes de godkendte revisorer. Også selve betegnelsen “godkendt revisor” er beskyttet.
Hvad er forskellen på registreret og statsautoriseret revisor? Forskellen har praktisk betydning: Kun godkendte revisorer må afgive erklæringer på et regnskab med revisionspligt. Det gælder også, når en virksomhed uden pligt frivilligt vælger at få sit regnskab revideret.
Registreret eller statsautoriseret
Begge titler dækker godkendte revisorer, og en registreret revisor kan klare langt de fleste små og mellemstore virksomheder. Hvis du spørger, hvad må en registreret revisor, er svaret blandt andet, at vedkommende må afgive erklæringer på regnskaber med revisionspligt. Den statsautoriserede har en kandidatuddannelse i revision (cand.merc.aud.), mindst tre års praktisk erfaring under tilsyn af en godkendt revisor og har bestået eksamen hos Erhvervsstyrelsen. Ved revision i regnskabsklasse D, som omfatter børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, skal mindst én af underskriverne være statsautoriseret.
For en mindre virksomhed er kendskab til din branche som regel vigtigere end titlen.
Sådan tjekker du, om en revisor er godkendt
Det tager få minutter, og det kan spare dig for alvorlige problemer.
- Find navn og MNE-nummer. Bed om dem, eller find dem i erklæringen på et tidligere regnskab. MNE-nummeret er et unikt, offentligt identifikationsnummer for en godkendt revisor.
- Slå op i det offentlige register. Erhvervsstyrelsen fører et register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som du finder via datacvr.virk.dk. Her står bl.a. navn, faglig titel og den revisionsvirksomhed, personen er tilknyttet. Tjek også virksomheden, for erklæringer med sikkerhed må kun udføres i en godkendt revisionsvirksomhed.
- Afstem underskriveren. Spørg, hvem der underskriver erklæringen på dit regnskab, og tjek at navn og MNE-nummer passer med registret. Det er underskriveren, der skal være godkendt, også selvom en assistent udfører en stor del af arbejdet.
Trin 3 er mere end en formalitet. Erhvervsankenævnet har behandlet en sag, hvor en årsrapport var indberettet med navn og MNE-nummer på en godkendt revisor, der aldrig havde afgivet erklæringen. Selskabet fik pålagt revision i tre år.
Revisor eller bogholder
Hvad er forskellen på en bogholder og revisor? Bogholderen registrerer, og revisoren kontrollerer. En bogholder fører virksomhedens transaktioner løbende, fx fakturaer, betalinger, moms og afstemninger. Kontrollen af det færdige regnskab ligger hos en uafhængig part, og kun en godkendt revisor må afgive erklæringer med sikkerhed.
Mange små virksomheder får det bedste af begge. Bogføringen foregår løbende hos en bogholder eller i et regnskabsprogram, mens årsafslutning og rådgivning ligger hos den godkendte rådgiver. Så går tiden til kontrol og råd i stedet for oprydning.
Hvornår skal du have en revisor
Hvornår du skal have en revisor, afhænger især af virksomhedens selskabsform, størrelse og eventuelle særlige krav.
Selskaber har som hovedregel revisionspligt
Revisionspligt betyder, at årsregnskabet ved lov skal revideres af en godkendt revisor. Efter årsregnskabslovens § 135 gælder pligten som udgangspunkt for alle virksomheder i regnskabsklasse B, C og D. Det omfatter de fleste ApS og A/S.
Små selskaber kan fravælge revision
Kan man fravælge revision? Et selskab i klasse B kan gøre det, hvis det to regnskabsår i træk ikke overskrider to af tre grænser: en balancesum på 4 mio. kr., en nettoomsætning på 8 mio. kr. og 12 heltidsansatte. Erhvervsstyrelsen beskriver fremgangsmåden på sin side om fravalg af revision.
En lovændring fra 2022 har strammet adgangen med virkning fra regnskabsåret 2023. Et selskab med en balancesum over 50 mio. kr. to år i træk kan ikke fravælge revision, men kan nøjes med udvidet gennemgang. Før reglen kunne et selskab med en balancesum på over 3,5 mia. kr. forsøge at fravælge revision. Det blev først stoppet på en formalitet.
Brancher, hvor Skattestyrelsen finder mange fejl, har fået egne regler. Selskaber i en klassificeret risikobranche skal mindst have en assistanceerklæring eller en erklæring med sikkerhed, når omsætningen overstiger 5 mio. kr. to år i træk. Listen omfatter bl.a. restauranter, caféer, catering, vognmænd, rengøring og skønhedspleje. Den blev udvidet fra 11 til 15 brancher med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere.
Den fælde, de fleste falder i
Det er sjældent størrelsesgrænserne, der vælter et fravalg. Det er formalia. Har selskabet hidtil været revideret, skal det stå i den seneste reviderede årsrapport, at generalforsamlingen har fravalgt revision for det kommende år. Mangler den sætning, er fravalget ugyldigt. Det gælder også, selvom beslutningen er truffet korrekt og anmeldt til Erhvervsstyrelsen.
Konsekvenserne kan være mærkbare. Finder Erhvervsstyrelsen væsentlige fejl ved en kontrol, kan styrelsen pålægge revision for det indeværende og de to følgende regnskabsår. Et selskab med revisionspligt, der ikke har anmeldt en godkendt kontrollant, kan i sidste ende blive sendt til tvangsopløsning.
Fravalg af revision fjerner heller ikke bogføringspligten. Virksomheder uden revision er udpeget som målgruppe for Erhvervsstyrelsens bogføringskontrol. Har du fravalgt revision, er det derfor ekstra vigtigt, at bogføringen er i orden.
Enkeltmandsvirksomhed og interessentskab
En enkeltmandsvirksomhed har som udgangspunkt ikke revisionspligt, og det samme gælder en personligt ejet mindre virksomhed (PMV). Ejeren hæfter personligt og ubegrænset, og virksomheden hører typisk til regnskabsklasse A. Den skal derfor ikke indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Et almindeligt interessentskab med personlige deltagere har heller ikke revisionspligt.
I en personligt ejet virksomhed indberetter du i stedet virksomhedens resultat til Skattestyrelsen via oplysningsskemaet. Mange vælger alligevel professionel hjælp til skatteregnskab, virksomhedsordning og moms, eller når de overvejer at omdanne virksomheden til et ApS. Vælger du frivilligt at lave en årsrapport, skal den følge reglerne for regnskabsklasse A.
Andelsboligforeninger
Der er ikke et lovkrav om revision af årsrapporten for andelsboligforeninger, der aflægger regnskab efter reglerne for regnskabsklasse A. Det fremgår af Erhvervsstyrelsens regnskabsvejledning for andelsboligforeninger. Får foreningen alligevel en erklæring, skal den indgå i årsrapporten.
I praksis er det foreningens vedtægter, der afgør, om regnskabet skal revideres, og af hvem. Regnskabet bruges typisk af andelshavere, kommende købere og pengeinstitutter, så overvej, hvilken sikkerhed de har brug for.
Ejerforeninger
En ejerforening skal have en revisor, som vælges af generalforsamlingen. Det følger af normalvedtægten for ejerforeninger. Udgangspunktet er, at der ikke er formelle krav til personen, så et medlem kan godt påtage sig opgaven. Hvis mindst en fjerdedel af ejerne kræver det, efter enten fordelingstal eller antal, skal det være en godkendt revisor.
Også et medlem, der påtager sig hvervet som frivillig, skal følge god revisorskik. Det indebærer bl.a. stikprøver og kontrol af, at foreningens midler forvaltes betryggende.
Andre foreninger
I almindelige foreninger, fx idrætsforeninger og grundejerforeninger, er det typisk vedtægterne, der bestemmer, hvordan regnskabet kontrolleres. Den valgte kontrollant arbejder for generalforsamlingen og ikke for kassereren. Opgaven er at sikre, at medlemmerne trygt kan godkende regnskabet.
Sådan vælger du den rette
Begynd med dit behov. Skal du have en erklæring med sikkerhed, skal underskriveren være godkendt. Har du mest brug for sparring, så læg vægt på branchekendskab og tilgængelighed.
Fem spørgsmål til det første møde:
- Hvem underskriver erklæringen, og hvad er vedkommendes MNE-nummer?
- Hvilke virksomheder af min størrelse og i min branche arbejder I med?
- Hvad omfatter aftalen, og hvad ligger uden for?
- Arbejder I i det regnskabsprogram, jeg bruger?
- Hvem er min faste kontakt, og hvor hurtigt svarer I i højsæsonen?
FSR – danske revisorer har en søgefunktion, hvor du kan søge efter speciale. Erfaringer fra andre ejerledere er mindst lige så nyttige. De ved, hvem der svarer i den travle regnskabssæson.
Den vigtigste pointe
En revisor er mere end den, der laver dit årsregnskab. Det er den uafhængige kontrol, der gør dine tal troværdige for andre, og en rådgiver, der kan spare dig for dyre fejl. Om du har pligt til revision, afhænger af virksomhedsform, størrelse og branche. Hvor meget du får ud af samarbejdet, afhænger mest af, hvor tidligt du inddrager din rådgiver.
FAQ – ofte stillede spørgsmål om revision og revisorer
Hvad laver en revisor til daglig?
Arbejdet består i at kontrollere regnskaber og afgive erklæringer om dem, fx revision eller review. En stor del af tiden går også med rådgivning om skat, moms, budgetter og valg af virksomhedsform.
Skal et ApS have en revisor?
Som hovedregel ja. Et lille ApS kan dog fravælge revision, hvis det to år i træk holder sig under to af tre grænser: 4 mio. kr. i balancesum, 8 mio. kr. i nettoomsætning og 12 ansatte. De formelle krav til fravalget skal også være opfyldt, og selskabet må ikke være omfattet af undtagelserne for store balancer eller risikobrancher.
Må en registreret revisor revidere mit regnskab?
Ja. Titlen dækker en godkendt revisor, der kan revidere langt de fleste danske virksomheder. Kravet om statsautoriseret gælder for regnskabsklasse D, dvs. børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber.
Hvad er forskellen på revision og review?
Revision giver høj sikkerhed og bygger på grundige kontrolhandlinger. Review giver begrænset sikkerhed og består mest af analyser og forespørgsler. Review bruges typisk, når der ikke er krav om fuld revision.
Kan jeg selv lave mit regnskab og kun få hjælp til kontrollen?
Ja, og mange små virksomheder gør netop det. Løbende og afstemt bogføring betyder, at tiden går til kontrol og rådgivning frem for oprydning.
